SCRUM vs FAKIR

Projekt udviklings styring:

Vi tager udgangspunkt i SCRUM og FAKIR modellerne.

SCRUM:

SCRUM er en meget populær prototypings-metode.

Iterativt:

Aktiviteten gentages indtil den fungerer.

Medarbejderne inddrages.

Teamarbejde under SCRUM-master:

Selvstyrende.

Scrum-masteren skal hjælpe teamet.

Man arbejder med delmål frem for et endeligt mål:

Delmålene kaldes sprint.

Der er STÅ-OP møder hver morgen.

FAKIR:

FAKIR er en meget populær fasemodel.

Forundersøgelse:

Skab overblik over virksomhedens IT-situation.
Omsæt virksomhedens problemer til konkret beskrivelse.

Analyse:

Analyse af virksomhedens struktur, personer og opgaver.
Analyse af virksomhedens eksisterende IT.
Oversigt over virksomhedens IT-behov.
Kravspecifikation til opgradering eller udskiftning af virksomhedens IT.

Konstruktion:

Forespørgsel sendes til udbydere og sælgere.
Tilbuddene sammenlignes og leverandører vælges.
I samarbejde med den valgte leverandør udarbejdes beskrivelse af IT-behov.
Leverandøren går i gang med arbejdet.

Implementering:

Når leverandøren er færdig gennemføres IT-ændringen.
Større forandringer = IT systemet lukkes måske ned 1 dag.
 - Direkte overgang: Det nye system bruges omgående.
 - Parallelkørsel: Det nye system bruges omgående, men det gamle kan stadig bruges.
 - Pilotkørsel: Det nye system bruges for at teste fejl.

Revision:

Evaluering:
 - Lever IT-systemet op til forventningerne?
 - Hvad siger medarbejderne?
 - Har processen fungeret godt?

Projektstyring. Fase eller proto?:

Fasemodeller:

Fordele: 

 - Struktureret.

 - Processerne gennemføres.

 - Kan fungere som disposition.

Ulemper:

 - Ufleksibelt.

 - Brugerne deltager ikke.

 - Kan tage lang tid.

Prototypemodeller:

Fordele: 

 - Brugerne inddrages tidligt.

Ulemper:

 - Tidskrævende og dyr.

Elektronisk dagbog

Elektronisk dagbog:

Hvor meget bliver vi egentlig overvåget i hverdagen? Det er et spændende spørgsmål som jeg i dette indlæg vil prøve at beskrive:

Mobiltelefon:

Til at starte med har jeg altid min mobil tændt. Hvis min GPS i telefonen er tændt, vil jeg kunne spores hele dagen, men hvis den er slukket vil jeg kunne spores hver gang jeg ringer, får en opringning, sender eller modtager SMS.

Betalingskort:

Vi er også afhængige af betalingskort, så hver gang jeg bruger et betalingskort er jeg registreret med det samme med info om min position. I en hæveautomat bliver der samtidig taget et billede når jeg foretager en forespørgsel eller transaktion.

Overvågnings kameraer:

Jeg kan også overvåges via diverse kameraer på motorveje, i forretninger og tankstationer. Selv i taxaerne er der kamera som tager billede af kunden og optager lyd. Dette er gjort for chaufførens sikkerhed. Dette er fint i min verden, da billederne kan bruges til at identificere eventuelle gerningsmænd etc. 

Internettet:

På internettet bliver der også samlet info om dig, da alle efterlader et såkaldt elektronisk spor, samtidig med at cookies registrerer diverse ting om dig. På facebokk er mange af de reklamer man ser "udvalgt" specielt til mig ud fra personlige oplysninger, søgeresultater etc. Lidt skræmmende

Privatliv på internettet

Privatliv på internettet:

Prøv at tage denne test for at se hvad du ved om beskyttelse af personoplysninger. Den er ganske interessant. Jeg klarede den ikke godt og fik 7 rigtige :-)

Link: Datatilsynet

Test af hvilke oplysninger du efterlader dig ved almindelig surfing (browsing) på internettet. Disse oplysninger kan ses ud af cookie teknologien:

Link: http://www.maxa-tools.com

Lidt skræmmende hvad spor man efterlader:

Min internetudbyder gemmer også information om mit brug af nettet. Læs mere i nedenstående link.

Link: Retsinformation

Den moderne teknologi i smartphones gør, at du er nem og "tracke" lige meget hvor de er. Læs artiklen fra Information i nedenstående link.

Link: https://www.information.dk

Google ved også meget mere om dig end du tror. Så pas på hvad du accepterer og eller svarer ja eller nej til:

Bits and bytes

Bits and bytes:

Det binære talsystem består af 2 cifre 1 og nul hvorimod titalssystemet består af tallene fra 0 til 9.
En bit er den mindste lagerenhed i en computer og kan rumme et tegn. 1 eller 0. 

En byte er defineret som otte bit, dvs. en kombination af otte ettaller eller nuller, fx 10001101. De otte pladser har forskellige værdier og starter fra højre laveste værdi først:
0  1, 2, 4, 8, 16, 32, 64 og 128.
0 giver værdien 0 og 1 giver værdien på den plads den står.

Hvis det binære tal 10001101 skal oversættes til et tal er det:


128 + 0 + 0 + 0 + 8 + 4 + 0 + 1 = 141

Hvis det binære tal 11111111 skal oversættes til et tal er det:

128 + 64 + 32 + 16 + 8 + 4 + 2 + 1 = 255

På denne måde kan man lave alle tal ved brug af det binære talsystem.

Her er et link til en "lommeregner" der kan regne det ud for dig:

Link: http://www.calculator.net

Værdier:

En byte (b) = 8 bit

En kilobyte (Kb) = 1024 bytes
En megabyte (Mb)  = 1048576 bytes
En gigabyte (Gb) = 1073741824 bytes
En terrabyte (Tb) =  1099511627776 bytes
OSV.

En lille test:

Fik du den :-)

TOR netværket

TOR netværket:

Tor er en forkortelse for The Onion Router Det var oprindeligt et netværk af servere udviklet af den amerikanske flåde. Netværket tillod folk at surfe anonymt på internettet. 

Tor netværket skjuler din identitet ved at flytte din trafik på tværs af forskellige Tor servere og kryptere trafikken, så den ikke kan spores tilbage til dig. Enhver der forsøger vil se trafik, der kommer fra tilfældige noder (forbindelses punkter) på Tor netværket snarere end din computer.

Tor giver omtrent samme anonymitet og sikkerhed som VPN, men er pga. sin opbygning meget langsomt og kan derfor ikke bruges til downloads, streaming o.lign.

Hvad kan Tor bruges til?

Hvis du ønsker at være anonym etc er Tor netværket ideelt og gratis men ikke perfekt. Det er velegnet for alle der vil have deres internetoplysninger og ip-adresser for sig selv.

Netværket er skjult, så der kan være meget lyssky handel med fx. våben og narko.

Mange bruger de fordi de af den ene eller anden grund ønsker at være anonym.

Hvad kan Tor ikke bruges til?

Tor er praktisk men ikke perfekt og ikke helt anonymt. NSA (National Security Agency) kan følge med på Tor og hvis du så bruger det meget bliver du nok mere interessant for dem og netværket gør det nemmere for NSA at hacke sig ind i en andre netværk.

Kilde: vpninfo.dk/tor-browser/

Internettet

Internettet:

Hvordan hænger internettet sammen?:

Internettet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen. Ofte taler man om internettet, der så betegner et globalt netværk. Internettet er forbundet af en masse servere som på kryds og tværs sender og modtager information til og fra computere, på tværs af byer og lande. Dette foregår meget hurtigt trods de mange led..

Internettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder, men på grund af de store konsekvenser det allerede har for vores måde at leve vores liv på, selv om det kun har nået større udbredelsen inden for de seneste 16 år.

Internettet har stor samfundsmæssig betydning, blandt andet på områder som international vidensdeling, kommunikation, handel, mediebranchen og sociale netværk.

Hjemmesider har gjort det muligt at hente information fra hele verden. E-mail, Voice over IP (VoIP) og chat har allerede delvist erstattet breve og den traditionelle telefon. Ineternetmedier har trukket læsere og annoncer væk fra aviser og magasiner, og Video on demand er begyndt at være et alternativ til fjernsynet. Brancher som banker, rejsebranchen, forlag og boghandlere samt pladebranchen har fået vendt op og ned på den måde kunderne betjener sig selv på eller måden de køber varer. Samtidigt benytter millioner sociale netværk til at holde forbindelse og kommunikere med familie, venner og kollegaer.

Sikkerhed:

Med den nemme tilgang til computere verden over, er risikoen for evt. hackere og virusangreb blevet større. Derfor har alle routere og computere en firewall og et anti virus program. 
En firewall er et stykke netudstyr eller software, der udvælger hvilke netværkspakker som skal have adgang fra den ene side af firewall til den anden side efter et regelsæt. Oftest sidder firewallen mellem adgang til et ubeskyttet netværk som fx Internet og et beskyttet netværk fx LAN. En firewall skal således hindre uautoriseret adgang til det interne netværk. En sådan firewall kaldes en netværksfirewall. Firewallen er typisk ikke lavet udelukkende i hardware. Derimod afvikler den et program, som kan opdateres. 
Et antivirus-program har til formål at forhindre skadelige vira i at komme ind i computeren og spredes. De fleste antivirusprogrammer har en "realtime" beskyttelse mod vira, og en scanner som bruges til at afsløre og fjerne vira som er kommet ind i computeren. Da vira ofte kommer ind via e-mails, så har antivirusprogrammet som regel også en mailscanner. Desværre bliver virus udviklet hele tiden og da antivirusprogrammer altid er reaktive – virus skal opdages, før der kan udvikles en kur imod den – er der altid et tidsrum, hvor computere kan inficeres, inden antivirusproducenterne har opdaget og identificeret viruskoden og udviklet et fix.

Kend din virus:

Malware:

Malware er en forkortelse for “malicious software”, dvs. ondsindet software eller software der har til sinde at skade dig eller din computer.

Virus:

Virus er en type af malware der kan kopiere sig selv ved at inficere filer. En virus er en ondsindet fil der kan smadre din computer og sprede sig til andre via mail og filer.

Orme:

Orme spreder sig på en anden måde end virus. Den afhænger nemlig ikke af menneskelig aktivitet for at blive spredt. Orme kan spredes via netværk eller internettet, helt selvstændig. En orm kan også sprede sig via e-mail ved at maile sig selv til alle i din adressebog.

Trojansk hest:

Trojaner eller trojanske heste er malware der forklæder sig selv som en almindelig fil. Når man kører filen vil trojanen installere sig selv og køre i baggrunden. Her vil den åbne en dør hvor nye programmer kan blive installeret.

Mange piratkopier af software indeholder trojanske heste.

Spyware:

Spyware er malware der udspionerer dig uden at du ved det. De kan f.eks. holde øje med hvilke taster på tastaturet du trykker på eller tage screenshots og sende dem ud på internettet.

Adware:

Adware kommer ofte sammen med spyware. Det er software der viser reklamer på computeren. Programmer hvor der findes reklamer der vises i selve programmet, betegnes ikke som adware. Adware er software der viser reklamer på tidspunkter hvor det ikke er forventet.

Keylogger:

En keylogger er et program der kører i baggrunden og som registrerer alle de taster du trykker på, på tastaturet. På den måde kan den registrere brugernavne, passwords, kreditkortoplysninger etc. Disse oplysninger kan sendes videre til malware servere, hvor de kan blive misbrugt.

Botnet:

Et botnet er en stor samling af computere i et netværk, som ejeren af botnettet kan kontrollere. Det bruges tit til hacking eller hvis man vil lægge en hjemmside helt ned.

Rootkit:

Et rootkit er et stykke software der gemmer sig dybt i dit operativsystem, så det ikke kan detekteres af hverken operativsystemet eller antivirus software. Et rootkit er altså software hvis evne er at gemme sig.

Ransomware:

Ransomware er en nyere type af malware. Denne type malware tager din computer eller filer som gidsler og forlanger at du betaler dem penge for at befri dem. Det er altså en slags bortførere. F.eks. kan de kryptere dine fortrolige filer og de vil kun dekryptere dem hvis du betaler en sum penge.

Kilde: Wikipedia

Computerens anatomi

Computerens anatomi

En gennemgang af en computers forskellige dele. 

Selve computeren:

På det første billede har vi åbnet selve computeren for at lige se ind i den. Her kan man se de forskellige komponenter som jeg vil beskrive i dette indlæg.

Motherboard:

Et bundkort, eller motherboard som det hedder på engelsk, er computerens rygrad. Bundkortet er den centrale enhed i alle computere, via bundkortet tilsluttes CPUen, RAM, harddisken, grafikkort og lydkort – og andet internt hardware der kan tilsluttes henholdsvis AGP, PCI, PCI-Express eller andre tilgængelige slots. Eksterne hardwareenheder såsom printer, mus, tastatur, USB-enheder tilsluttes på bundkortet i passende sokler (=stik) , som er loddet på bundkortet. Ofte er der dog placeret stik på forsiden af kabinettet, som indeholder bundkortet.

Udvidelsessokler:

Alle bundkort har udvidelsessokler, som kan benyttes til lydkort, grafikkort, TV-kort mv. I de "gamle" dage havde bundkortene ISA-sokler, som i dag er fuldstændig uddød. I dag bruges PCI-kort og AGP-kort. Nyere PC'er har også det forholdsvise nye PCI-Express, hvor data kan overføres til det isatte kort med lynhurtig hastighed. Dette benyttes i øjeblikket hovedsageligt udelukkende til grafikkort, hvor data skal overføres med stor hastighed.

CPU:

Central Processing Unit forkortes næsten altid til CPU. Den kan også kaldes en centralenhed eller blot en processor. Er den så lille at den kan være i en chip kaldes den for en mikroprocessor.

CPU'en er den centrale regneenhed i en computer og den omtales af mange som computerens hjerne. Det var CPU'en der foretog alle beregningerne indtil grafikkort omkring årtusindskiftet blev programmerbare. En computer kan f.eks. være en PC eller et indlejret system.

RAM:

Random Acces Memory er arbejdshukommelse i computere. RAM er det sted i en computer, hvor styresystemkomponenter, computerprogrammer og anden data der bliver brugt meget bliver opbevaret, så der er hurtig adgang til dem. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere at læse fra og skrive til end en harddisk, cd-rom eller diskettedrev.RAM er flygtigt. Det betyder at til forskel fra f.eks. en harddisk mister RAM'en al data der har været lagret i den når computeren afbrydes.Faktisk kan man sammenligne RAM med modellen af menneskets korttidshukommelse, den kan også kun klare en vis mængde information på en gang, derefter er den nødt til at rydde op og måske lægge noget ned i langtidshukommelsen, som f.eks kan være en harddisk, diskdrev og USB-nøgle.Når computerens styresystem bedes om at allokere hukommelse, når der ikke er mere ledig RAM, vil det muligvis ty til swapping.

DVD/CDROM drev:

DVD står for Digital Versatile Disc. En dvd er en type compact disc, som kan indeholde langt flere informationer end de almindelige cd-rom'er, som anvendes til lagring af f.eks. musikfiler. En dvd kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte – nok til en hel film. MPEG-2 anvendes til at komprimere data til lagring på en dvd. Dvd-drev er bagud-kompatible og kan afspille cd-rom'er.

Grafikkort:

Grafikkortet beregner billedet, som vises på skærmen. Kortet har sin egen GPU (Graphics Processing Unit som kun bruges til at lave grafikberegninger. Der findes de integrerede kort som ikke er så velegnede til spil og de eksterne som har væsentlig større ydeevne.

Harddisk:

Hardisken er den enhed man gemmer alt på lige fra programmer til spil og musik. I starten var de ikke særligt store. Måske omkring 32 Mb (Mega Byte, men i dag er det ikke unormalt med en Tb (Terra Byte) plads. I dag er den seneste standard SD Harddisk som er væsentlig hurtigere end de traditionelle SATA Harddiske.

Køler:

En køler ovenpå CPUén forhindrer for meget varmeudveksling, så CPUén ikke bliver for varm. Normalt er der kølepasta mellem CPU'en og køleren og også en blæser der flytter varmen væk fra køleren.

Porte:

Sidder som regel på bagsiden og giver mulighed for at tilslutte mus, tastatur, højttalere, HDMI kabler, Internetkabel og diverse USB stik. I dag er det meste udstyr på USB stik.

Kabler:

Mange kabler i computeren er i dag SATA kabler som er hurtig og nemme at tilslutte i stedet for de gamle brede stik.

Strømforsyning:

Computeren er udstyret med en strømforsyning der omformer ned til 12 V og kan omforme til 5 volt. Denne enhed giver strøm til ALT inde i computeren og er selvfølgelig en nødvendighed.

Kabinet:

Her er kabinettet uden noget i. Kabinettet samler alle komponenter og kan fås i alle mulige størrelser med lys mange tilslutningsmuligheder.

Alle delene:

Sådan ser det ud efter vi har skilt en computer helt ad. At samle den igen tager ikke lang tid, så kast dig endelig ud i at købe en computer du selv skal samle.

Kilde: Wikipedia

Protokoller

Protokoller:

På internettet opererer man med forskellige protokoller. Disse beskrives kort her:

FTP:

FTP står for File Transfer Protocol. Det er en protokol der bruges til at overføre filer mellem to computere. Sikkerhedsmæssigt og også netværksmæssigt kan FTP være besværlig. Almindeligvis fungerer FTP på den måde, at man "bestiller" hentning af en fil hvorefter FTP-serveren etablerer en forbindelse til klientmaskinen.

HFTP:

HTTP står for Hyper Text Transfer Protocol. Denne protokol bruges primært til kommunikation på World Wide Web. HTTP er en protokol der beder en server på TCP-port 80 (Transmission Control Protokol)(med mindre andet er angivet) om specifikke ressourcer. Serveren svarer med HTTP-protokolkode for at angive det overordnede resultat af anmodningen, og derefter typisk selve ressourcen (fx et HTML-dokument eller et billede) eller en fejlbesked.

HFTPS:

HTTPS står for Hyper Text Transfer Protocol Secure er en krypteret udgave af HTTP. HTTPS er en protokol på internettet der oftest bruges i forbindelse med tjenester hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen, for eksempel netbanker, debetkort- og kreditkort-betaling via internettet og/eller tilmelding hvor CPR-nummer skal opgives.

FTPS:

FTPS står for File Transfer Protocol Secure. Bruges til at kryptere data sendt over FTP protokollen. Det gælder både loginoplysninger og fildata.

TCP:

TCP står for Transmission Control Protocol. TCP er en af kerneprotokollerne på nutidens Internet. Gennem TCP kan programmer på forskellige værts maskiner på Internettet oprette forbindelser mellem hinanden, gennem hvilke der kan udveksles datapakker.

TCP/IP:

TCP portnumre til at gøre det muligt at der kan etableres forskellige datastrømme fra/til samme værtsmaskine. Alt dette er med til at gøre TCP til den mest anvendte transportprotokol på Internettet. TCP bliver bl.a. brugt til WWW og E-mail. I OSI-modellen er TCP det mellemliggende lag mellem Internetprotokol og applikationen. Applikationer har som oftest brug for stabile datastrømme, hvilket Internetprotokollen ikke tilbyder. Den tilbyder blot levering af datapakker mellem to værter. I daglig tale benytter man dog i praksis forkortelsen TCP/IP som betegner sammenkoblingen mellem TCP og Internetprotokollen.

IPv4:

IPv4 er version 4 af den såkaldte Internetprotokol (IP). Det var den første version af denne protokol der blev udbredt i stort omfang, og er basis for vores nuværende Internet. IPv4 benytter 32-bit adresser, hvilket begrænser den til 4.294.967.296 unikke adresse, hvoraf mange er reserverede til specielle formål, såsom lokale netværks- (LAN) eller multicast-adresser. Dette reducerer antallet af adresser der kan allokeres som offentlige internetadresser.

IPv6:

IPv6 er version 6 af Internetprotokollen IP, som erstatter den forrige standard, IPv4.

Der er indført mange forbedringer i IPv6, men den største forskel er størrelsen af adressefeltet, som er på 128 bit mod kun 32 bit i den gamle IPv4 standard. Udvidelsen af adressefeltet giver teoretisk mulighed for op til 3,4 × 10³⁸ (340 sekstillioner) adresser, som kan sammenlignes med, at der i IPv4 kun var mulighed for omkring 4 milliarder adresser.

Med IPv6 deler man standard adressen op i to dele på 64 bit hver. De første 64 bit kaldes "prefix" og bruges til routing. De sidste 64 bit tildeles lokalt til maskiner på lokalnettet. Det mindste antal IP-adresser en bruger har til rådighed er altså omkring 2⁶⁴ adresser.

Sikre protokoller:

Overførsel information via internettet kræver brug af sikre internetprotokoller. Disse protokoller blev udviklet til specifikke anvendelser, men kan bruges i forskellige applikationer til at levere sikker fil og informationsoverførsel. Som en internetbruger, at mange af de hjemmesider, som du får adgang hverdagsbrug en slags sikkerhedsprotokol sikre, at dine oplysninger er sikre. Mest almindeligt, kan du se "https: //" i stedet for "http: //" i din web browserens adresselinje, når du logger på et websted, der er ved hjælp af en sikker, krypteret protokol.

Mac adresser:

MAC-adresse (Media Access Control) er en unik adresse. MAC-adressen kaldes også en ethernet-adresse, fysisk-adresse og lag 2-adresse. Fysisk udstyr (netkort, trådløse netkort(NIC), routere, switche, nyere mobiltelefoner) der kommunikerer med hinanden f.eks. via Internettet har en MAC-adresse. Alle NIC producenter har fået tildelt deres egen OEM kode de skal bruge på alt udstyr de producer. En MAC er skal være så unik, at er den først skrevet til et NIC og det ikke fungerer, skal MAC-adressen endeligt kasseres.

MAC-Adressen består af 12 hexadecimale tegn i par af to. F.eks. 00:20:18:61:f1:8a . Det giver en adresselængde på 48 bit. På noget udstyr kan man selv tildele en MAC-adresse. Til mange linux systemer kan man hente et program der hedder macchanger som tillader dig at ændre MAC adressen. En sådan adresse skal starte med 40 (hex).

De første 6 hexadecimal tegn er OEM koden, som identificerer hvem der har lavet netkortet. Vil man gerne vide hvem der har produceret det NIC man har MAC-Adressen fra, kan det slås op.

De sidste 6 er selve netkortets mac-id.

Kilde: Wikipedia

Forskellige typer netværk

Forskellige typer netværk

Ring netværk:

Et ring er et netværk af to eller flere netværksenheder fysisk eller logisk forbundet med hinanden, den ene efter den anden, således at de har en kæde af enheder, der er forbundet med den sidste enhed i kæden til den første enhed.  En af de store ulemper ved en ring nettet er, at en pause overalt i ringen kan forårsage totalt svigt i informations strømmen.

En anden ulempe ved de ring netværk, er, at oplysningerne bevæger sig langsommere, fordi dataene skal igennem hver enhed, som det gør sin vej gennem nettet.

Bus netværk:

En bus er et netværk topologi, hvor knuder er forbundet i en kæde af en lineær sekvens af busser.Bussen er dataforbindelsen i et busnetværk. Bussen kan kun overføre data i én retning, og hvis ethvert netværk segment er brudt, alle netværk transmission ophører.En vært på en bus net kaldes en station eller arbejdsstation. I en bus netværk, hver station modtager al netværks-trafik, og trafikken genereret af hver station har lige transmission prioritet. Hvert netafsnit er derfor en kollision domæne.

Mesh/PTP netværk:

Mesh -netværk er et sæt af punkt-til- punkt forbindelser mellem netværks knudepunkter . Et mesh netværk er adskiller sig fra andre typer af netværk , fordi det giver flere mulige veje mellem endepunkter.Et mesh-netværk er en fuld mesh , hvis hver node forbinder til hver anden node. De fleste mesh netværk er delvise mesh netværk , hvilket betyder, at nogle knuder relay pakker på vegne af andre noder.

Stjerne netværk:

Dette er den almindeligste computer netværk type. I sin enkle form består et stjerne netværk af en central, hub eller computer, som fungerer som en kanal til at sende meddelelser.Denne består af et centralt knudepunkt som alle andre knudepunkter er forbundet til. Dette centrale knudepunkt giver fælles forbindelse gennem en hub.Hver node der er forbundet til et centralt knudepunkt kaldes en hub eller switc. Et aktivt stjerne netværk har altid et aktivt knudepunkt.